DET BEDSTE FOR DANMARK - CORYDONG

Satire over en politisk møgsag

En forestilling om salget af DONG. På scenen står et garvet makkerpar udi satire og humor - skuespillerne og komikerne Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. De er eksperter i at spidde møgsager fra Christiansborg, så de ikke helt ender i vores kollektive glemmebog. Med en blanding af satire, drama, krimi og fakta gennemhejler de hele persongalleriet omkring Bjarne Corydon og de virkelige hændelser før, under og efter salget af DONG. Rasende og spidst bevæger de to sig ind i en verden af luftkasteller, rænkespil, ideologier og prestige – og af penge, der overtrumfer alt.

Den dobbelte Cavling-prisvinder, journalisten Anders-Peter Mathiasen, og den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen bidrager med nyttig viden om forløbet.

Hvad skete der?

Hvorfor blev en socialdemokratisk finansminister pludselig så glad for privatisering?

Var det DET BEDSTE FOR DANMARK?

Hvem får i sidste ende regningen for, hvad Danmark har mistet?

Medvirkende: Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. Instruktør: Liv Helm. Lysdesign: Mads Nielsen. Lyd og musik: Ida Jacobsen. Konsulenter: Anders-Peter Mathiasen og Poul Nyrup Rasmussen. Manuskript: Henrik Szklany. Producent: Off Off/Produktion.

Spilletid: 120 minutter.

Der er pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook