EN LILLE BUNKE KRUMMER

EN LILLE BUNKE KRUMMER

En aften med Trilles sange

Trilles tekster rummer hele livet og en vilje til at leve det ud i alle krogene. Sig ja tak, til det hele – det lyse og det mørke. Til sorgen og den fuldstændigt overgivne, sanselige glæde. Der er plads til nostalgi, når vi spiller Trilles sange.

På scenen står Mads Nørby, skuespiller ved Odense Teater og Trilleelsker helt tilbage fra 70´erne. Marie Nørgaard, ligeledes skuespiller og knap nok født, da Trille udgav sin sidste plade. Mads Klindt, konservatorieuddannet pianist og med mors Trilleplader i ørerne fra kravlegården.

Med deres forskellige tilgang til Trille og hendes tid fører de dig igennem en musikalsk og intim aften i Trilles ånd; med længsler, brusende forelskelser, højt til himlen og masser af lys i mørket.

Der er pause.

 

Medvirkende: Marie Nørgaard, Mads Nørby og Mads Klindt. Noder og tekster: Trille.

 

 

EN LILLE BUNKE KRUMMER
Information om spilledato og tid
Her ser du information om denne forestillings spilletider mm.
Spilledatoer: 
19. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
20. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
Spilletid: 
105 minutter

Teaternyt

Isteater i lange baner
Så er isteaterbrochuren for 2017/18 klar. Hent den på Thy Teater eller et af kommunens biblioteker...