FORSAMLINGSHUSET

En totalteaterforestilling

Der bliver forsamlingshusstemning på Thy Teater, når musikken spiller, og publikum sidder ved borde i ”hesteskoopstilling ”. Der er dækket op med kaffe og kage på de hvide duge. Skuespillerne sidder med til bords og tager publikum med på en rejse gennem en dåb, en konfirmation, et bryllup og en begravelse - de fire store familiesammenkomster i livet. Publikum er en del af forestillingen og sammen kommer vi igennem livets store overgange og rundt i hele følelsesregistret: Glæde, forelskelse, jalousi, frygt, vrede og sorg. Skuespillerne spiller både ved bordene, på bordene og under bordene – eller på vej ud gennem vinduet..

Det danske forsamlingshus er det sted, som for generationer af danskere har dannet ramme for store dramaer og skæbner som vikles ind i hinanden. Det bliver et spiddende og humoristisk Danmarksbillede.

 "Et følelses- og stemningsbombardement” Fyns Amts Avis.

Medvirkende: Line Bie Rosenstjerne og Martin Geetz. Instruktør: Minna Johannesson. Dramatiker: Julie Maj Jakobsen.  Scenograf: Lea Burrows. Lyd: Johannes Smed. Producent: Alias Teaterproduktion.

Spilletid: 105 minutter.

Der er pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook