HVIS JEG BLIVER GAMMEL

En humoristisk danseforestilling om at ældes i en tid, der elsker ungdom

Vi bliver ældre og ældre, og måske varer det ikke længe, før vi kan leve evigt. Men vil vi egentlig det? Vil vi have en verden af evigt unge oldinge?

Idealet er den unge, faste og glatte hud. Hud, der holder tæt – og hud, der holder kæft. En stum krop, som holdes spændstig af cremer, scrub, syre, ultralyd og nervegift. Alt det, der sladrer om vores fortid er uønsket og lige så latterligt som en ”vinke-delle”.

Vi dyrker ungdommen, men hvorfor dyrker vi ikke alderdommens ro og erfaring?

Medvirkende: Camilla Stage, Morten Hebsgaard, Lars Bjørn og Ghita Lehrman. Koreograf og instruktør: Sofie Christiansen. Scenograf: Julie Forchammer. Lysdesign: Jens hansen. Lyddesign: Kim Malmose. Producent: sArt Danseteater.

Spilletid: 75 minutter.

Der er ikke pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook