JEG ER SILAS

En rørende fortælling om at stå ved sig selv og turde vise verden, hvem man inderst inde er
Alder: 12+

Hvordan ved man, hvem man er, når samfundets normer strammer?

At være teenager, skifte skole, få nye venner og finde det helt rigtige outfit til konfirmationen kan være svært - specielt når hele ens omgangskreds ikke rigtig ser én som den, man i virkeligheden er.

Silas er startet på en ny skole og klassekammeraterne ved ikke, at det er det, han hedder, for på papiret står der nemlig Signe. Silas’ forældre tror også stadigvæk, at Silas er en pige, hvilket gør det lidt svært at finde tøj til konfirmationen.
Men hvordan fortæller man sin familie og sine klassekammerater, at det køn man blev tildelt ved fødslen, ikke stemmer overens med det køn, man i virkeligheden har?

Silas føler ofte, at han bliver set på som en fremmed – som et sort hul, der suger opmærksomhed til sig og samtidig er usynligt. Til tider flygter han ud i skoven, hvor han kan være alene med sine tanker. I skoven er der nemlig ingen kønnede forventninger til ham.
I virkeligheden vil Silas helst bare kunne flyve frit og være sig selv - men nogle gange kan det være svært at finde modet til at lette. Da Silas møder den lidt ældre Hedvig, der udfordrer normerne med sin tøjstil, begynder brikkerne dog langsomt at falde på plads.

JEG ER SILAS er en rørende coming of age-forestilling om at finde modet til at stå ved, hvem man er inderst inde ved at turde udforske sig selv, sin kønsidentitet og sit køn. Det er en historie om forløsende venskaber og om at møde sine egne og omverdenens fordomme - og så er det ikke mindst en gribende fortælling om en familie, der udfordres i hver sin selvforståelse, men sammen finder en vej til sidst.

Køn og kønsidentitet er nogle af de emner, der på det seneste har fyldt utrolig meget i mediebilledet verden over. Unge går op i at kunne definere sig som dem, de er, og vil ikke puttes i kasser efter de normer, som den voksne verden er flasket op med - netop dette er omdrejningspunktet i forestillingen JEG ER SILAS.

Hent undervisningsmateriale til forestillingen JEG ER SILAS via følgende link:
http://www.hilsdinmor.dk/download/JES/JEG_ER_SILAS-Undervisningsmateriale.pdf.

Medvirkende: Mio Lambers, Maria Carmen Lindegaard, René Benjamin Hansen og Rikke Westi. Instruktør: Mia Lipschitz. Scenograf: Katrine Gjerding. Lyddesigner: Jes Theede. Lysdesigner: Flora Brandt. Koreograf: Beck Heiberg. Rekvisittør: Theresa Bro. Tekniker: Jan Wonsbek. Dramaturg: Ninette Mulvad. Instruktørassistent: Sarah Wegeberg. Dramatiker, forfatter: Julie Maj Jakobsen. Producent: Hils Din Mor/Folketeatret.

Spilletid: 65 minutter.

Der er ikke pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook