JEG LØBER

Et drama om løb, kræft og savn

En mand begynder at løbe en time efter, at der er blevet slukket for hans kræftsyge 6-årige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.

JEG LØBER er ny dansk dramatik inspireret af journalist Anders Legarth Schmidts blog af sammen navn i Politiken. Med udgangspunkt i Anders Legarth Schmidts oplevelser og erfaringer åbner forestillingen for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn og magtesløsheden overfor sygdom. Og om døden og sorgens rolle i et samfund, der fortrænger døden som et vilkår.

Medvirkende: Anders Juul. Instruktør: Thomas Bendixen. Dramatiker: Line Mørkeby. Scenografi og kostumer: Sir Grand Lear. Producent: Det Kongelige Teater.

Spilletid: 80 minutter.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook