JULEKNAS I BAGBUTIKKEN

Juleforestilling med levende musik og kendte sange fra før, verden gik af lave

Den midaldrende købmand Åge og hans kone Anna forbereder sig på julen i deres lille købmandsforretning. De håber, at deres voksne datter kommer hjem og hjælper til i juletravlheden.

Åge glæder sig til en jul, hvor alt tegner til at blive præcis, som det plejer at være: Hyggelig og med masser af juleknas, kaffe og kravlenisser. Anna derimod synes, at Åge hænger fast i fortiden, og hun drømmer om friskhed og forandring.

En dag får de besøg af den unge, charmerende salgsrepræsentant Tommy, som vil sælge dem en smart, italiensk regnemaskine, der kan gøre det meget nemmere at ordne regnskabet.

Tommy gør indtryk på købmandsfruen, der bliver mere og mere interesseret i ham - og hans moderne maskineri. Tommy er jo alt det, hun drømmer om. Købmanden Åge opfatter som sædvanlig intet omkring sig, så måske julen nu alligevel ikke bliver, som den plejer?

Medvirkende: Kirsten Stokholm Jørgensen og Thomas Rewes. Musik: Lise Gam-Jensen. Instruktion: Thomas Rewes og Niels Vendius. Tekst: Niels Stokholm. Producent: Thy Teater.

Spilletid: 55 minutter.

Der er ikke pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook