KAPTAJN BECK GÅR PLANKEN UD

KAPTAJN BECK GÅR PLANKEN UD

En forrygende operetteaften med Kaptajn Beck og hans besætning

Operetten er den festligste af teatrets genrer, hvor man på den ene side kan glæde sig over operaens vellyd og forførende sang og på den anden side over musicalens fjolleri og satire. Den bedårende sangfugl Philippa Cold og den kåde gast Per Jellum samt deres vidtløftige kaptajn Jacob Beck er nogle af de danske scenekunstnere, som for alvor har taget denne skatkiste af både smægtende og humoristisk repertoire til sig. Forestillingen er en afstikker fra trioens populære Operettebåd på Københavns Operafestival.

Vi står til søs med bl.a. Offenbachs Den skønne Helene og publikumsyndlingen Mød mig på Cassiopeia. Der bliver smægtende zigøjnermusik fra Grevinde Mariza og Zigøjnerbaronen. Og så skal vi møde de muntre og kåde bønder fra Rodgers & Hammersteins Oklahoma og vores egen danske Landmandsliv med bl.a. Undskyld Hr, må jeg byde Dem et kirsebær.

Med den charmerende og muntre Kaptajn Beck ved roret (eller på planken), kan det kun blive en fest!

 

Medvirkende: Philippa Cold (sopran), Per Jellum (tenor) og Jacob Beck (pianist). Instruktør: Jacob Beck. Komponister: Offenbach, Kálmán, Strauss, Rodgers & Hammerstein, Kai Normann Andersen og mange flere. Producent: Thy Teater.

 


KAPTAJN BECK GÅR PLANKEN UD
KAPTAJN BECK GÅR PLANKEN UD
Information om spilledato og tid
Her ser du information om denne forestillings spilletider mm.
Spilledatoer: 
22. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
23. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
24. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
25. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
26. Januar 2018 - 20:00    Thy Teater, Thisted
Spilletid: 
70 minutter

Teaternyt

På havnen i Hanstholm
Prøverne på HAVNEUNGER går godt. Forestillingen bygger bl. a. på fortællinger fra fiskerne. I dag...