KLASSEBILLEDET

En musikalsk forestilling

Vi husker det alle sammen: Klassebilledet! Minderne, glæderne, bekymringerne og en helt ny verden, der blev opdaget. Men hvor blev alle vennerne af? Hvad havde livet til dem?

Mikkel Schrøder fører os tilbage til de unge uskyldige år, hvor bajere var noget man drak fra en pose i en hæk, fest var noget, der sluttede med opkast kl. 21, og forelskelser ramte lige så ofte, som der var afsnit af Dallas og Dollars.

Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og denne forestilling er én stor, stærkt underholdende karikaturtegning af hele klassen. Det bliver til kærlige portrætter af f.eks. Nina, der var 5 år foran de andre piger og havde en kæreste på 25. Mogens, der egentlig ville ind i Jægerkorpset, men i stedet kom i Hjemmeværnet. Kamma, der flyttede til Island og Allan, der begyndte at strikke og alle de andre klassekammerater.

Med sjove tekster og ørehængende sange fra tiden er der lagt op til en meget underholdende og charmerende aften.

Medvirkende: Michael Schrøder og to musikere. Instruktør: Peter Schrøder. Manuskript: Vase & Fuglsang. Producent: Vendsyssel Teater.

Spilletid: 105 minutter.

Der er pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook