LUS I SKINDPELSEN

Sommerteater i Vorupør for hele familien

Sommerforestilling i den komiske boldgade; fortalt i et universelt og fysisk teatersprog, der gør den velegnet på tværs af såvel alders- som sproggrænser.

I den varme sommersol sidder to venner på en bænk og udveksler drømme. En tredje kommer forbi. Han vil gerne være med i selskabet - men tre på en bænk er én for mange, og han afvises! Han får en idé - han vil sætte lus i skindpelsen! Han vender tilbage i utallige forklædninger for at så splid mellem de to venner. Planen lykkes. En sort sky går for solen. Vennerne begynder at slå hinanden i hovedet med alverdens fornærmelser, og det udvikler sig til en grotesk slapstick-krig direkte for øjnene af publikum.

LUS I SKINDPELSEN er en forestilling med opbyggelig morale og happy ending. Spillested: Landingspladsen i Vorupør.

Medvirkende: Niels Peter Kløft, Niels Grønne og Søren Møller Pedersen. Instruktør: Jacques Matthiessen. Scenograf: Christian Q. Clausen. Komponist: Mikael Fritze. Producent: Dansk Rakkerpak.

Spilletid: 60 minutter.

Der er ikke pause.

Dato, tid og sted
Landingspladsen, Vorupør
Del på Facebook