SNE

En fortælleforestilling

Det hvide hår har lagt sig som sne på et kvindehoved. Et kvindehoved, som gennem et langt liv har indsamlet en misundelsesværdig stak af egne erindringer og andres historier. Hovedet tilhører Vigga Bro.

Vigga ser tilbage på livet og griber de snefnug, der daler ned i tankemylderet – og skaber små magiske historier. Tanker om alderdom blander sig med tanker om barndom. Sne er en improviseret forestilling, hvor materialet tager sit udgangspunkt i det der med at fortælle historier.  

Det bliver en meget musikalsk, sanselig og poetisk aften om alderdom, barndom og sne.

Medvirkende: Vigga Bro, Birgit Løkke og Ida Bach-Jensen. Instruktør: Gitte Kath. Manuskript: Anna Bro. Producent: PING.

Spilletid: 75 minutter

Der er ikke pause.

Dato, tid og sted
Thy Teater, Thisted
Del på Facebook