VIL EN KUMMEFRYSER VÆRE NOGET FOR MIG?

VIL EN KUMMEFRYSER VÆRE NOGET FOR MIG?

Cabaret

Forestillingen tager publikum med tilbage året 1970, i en brydningstid for den danske husmor. Som noget helt unikt i et teaterstykke er det tidens egen stemme, vi hører - alle tekster er taget direkte fra ugebladet ALT for damerne, mens musikken er nogle af tidens sange og tidens melodier bl.a. Velkommen til verden, Den knaldrøde gummibåd, Mini midi maxi girl, Hvis tårer var guld, Regndråber drypper i dit hår, Sol sol kom igen og mange, mange flere.

Med 1960’ernes stigende velstand flyttede mange familier ud til et nybygget parcelhus i forstaden, hvor drømmen om det gode liv skulle leves ud. Hvad lavede kvinderne egentlig, når manden og børnene så var taget afsted om morgenen? Hvad tænkte de på, når de gik alene derhjemme i de pæne stuer? De havde måske nok fået deres ønsker opfyldt, men hvad med drømmene?

Ugebladet ALT for damerne blev disse forstadskvinders stemme. Artikler og brevkasser handlede om, hvilke statussymboler man burde anskaffe sig, om ægteskabelige kriser, om den uforklarlige søndagsmigræne, hvordan man bliver en sensuel kvinde og charterrejser.

Det er en dejlig musikalsk forestilling, som kommer ind bag facaden på en tid med kvindens begyndende frigørelse og lidt vemodig afsked med de traditionelle roller.

 

”En lille himmerigsmundfuld af en forestilling” – Otto Pretzmann, Nordjyske

 

Medvirkende: Margrethe Manley og Niels Søren Hansen. Kapelmester og arrangør: Niels Søren Hansen. Instruktør: Susanne Sangill. Scenograf: Nick Pedersen. Tekster: Margrethe Manley, Susanne Sangill og ALT for damerne. Producent: Himmerlands Teater.


 

 

Information om spilledato og tid
Her ser du information om denne forestillings spilletider mm.
Spilledatoer: 
30. Oktober 2017 - 20:00    Thy Teater, Thisted
31. Oktober 2017 - 20:00    Thy Teater, Thisted
1. November 2017 - 20:00    Thy Teater, Thisted
2. November 2017 - 20:00    Thy Teater, Thisted
Spilletid: 
70 minutter

Teaternyt

Isteater i lange baner
Så er isteaterbrochuren for 2017/18 klar. Hent den på Thy Teater eller et af kommunens biblioteker...