75-året for Befrielsen

Thy Teater er som de øvrige kulturinstitutioner lukket indtil videre. Det forhindrer os dog ikke i at være med til at fejre 75-året for Befrielsen: I aften kl. 20.15 vil der derfor være hele 75 tændte lys i Thy Teaters vinduer. De øvrige kulturinstitutioner har også lys i vinduerne. Samtidig spiller organist Svend Ole Kombak klokkespilskoncert på Thisted Kirkes fine klokkespil. Nyd en aftentur i det gamle Thisted med lys i vinduerne og klokkespilskoncert fra det gotiske kirketårn. Vejret er med os og det bliver smukt!