HELLE FOR DE BEDSTE PLADSER!

I denne uge spiller vi cirkusforestillingen TAMME TIGERE FINDES IKKE for ca. 1.000 skolebørn fra Thy og Hannæs. Det er en populær forestilling, og der er rift om de gode pladser! På billedet ses de første drenge og piger, der i fuld galop skynder sig ind i teatersalen for at få de bedste pladser allertættest på manegen.