KLOGE POLITIKERE TØR TÆNKE SIG OM EN EKSTRA GANG

I Region Nordjylland har vi fire velfungerende egnsteatre, der trods forskelligheder er hinandens sparringspartnere. Teatrene har livlige samarbejder, der styrker regionens samlede udbud af teater til gavn og glæde for alle regionens borgere.
Det er vigtigt, at vi i vores forholdsvis tyndt befolkede region, gør en aktiv indsats for både at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder. En stor del af dette arbejde sker gennem forankring af vores lokale egnsteatre, således at børn, unge og voksne har samme kulturtilbud i Region Nordjylland som i resten af Danmark!
Derfor bør politikerne i Thisted Kommune tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger at lukke et af regionens mest populære egnsteatre - Thy Teater!
Det er der heldigvis også nogle politikere, der har gjort, idet der ikke længere er enstemmighed om at lukke Thy Teater blandt EAKU's medlemmer. Spørgsmålet om Thy Teaters fremtid skal således igen tages op i Kommunalbestyrelsen. Dette sker tirsdag d. 25. februar kl. 19.00.

Har du ikke allerede gjort det, kan du sende en hilsen til Thisted Kommunalbestyrelse evt. med følgende ordlyd: JEG ØNSKER THY TEATER SOM EGNSTEATER!
Send din hilsen til følgende mailadresse: thikom@thisted.dk

Vi bringer de næste 6 dage et udvalg af de indsigelser og læserbreve, der har gjort særligt indtryk.