SÅ ER DET NU!

En byge af kritik ramte Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget (EAKU) i Thisted Kommune, da udvalget i midten af januar meldte ud, at man ikke ønsker en fornyelse af egnsteateraftalen med Thy Teater. Kritikken var så kraftig, at da Kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til spørgsmålet, valgte udvalgsformanden at tage beslutningen af dagsordenen igen. Dette blev bakket op af 26 ud af 27 medlemmer af Kommunalbestyrelsen, som sendte spørgsmålet tilbage til udvalget.
I eftermiddag skal udvalget så på ny tage stilling til spørgsmålet. Igen har borgernes indsigelser, læserbreve og henvendelser til politikerne været meget overvældende. Thy Teater takker for den kolossale opbakning - det er i eftermiddag, den endelige afgørelse finder sted!

På billedet ses formanden for Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget (EAKU), Niels Jørgen Pedersen (V).