TEATER I ET PRIVAT THISTED-HJEM

I disse dage spiller vi teater i et privat hjem i Thisted. Det foregår i køkkenet, hvor teatergæsterne bænkes omkring et sønderjysk kaffebord. Forestillingen hedder "Udsigter fra min bedstemors køkken". På billedet ses Anette Asp Christensen i færd med at hælde det kogende tevand i kanden og brygge den sidste omgang kaffe færdig, så hver en detalje er klar, til når publikum tager plads omkring det fint opdækkede bord. Bag glasdøren i baggrunden er de sidste gæster ved at hænge overtøjet på en knage, alt imens den dejlige duft af frisk kaffe og nylavet sveskelagkage langsomt breder sig rundt i hele huset. Nu kan fortællingerne om bedstemor begynde!