Det er ikke altid, at det behøver at blive overkompliceret, når der skal gives gode råd. Det vil vi gerne bevise med dette indlæg, som handler om, hvordan du kan holde dine tænder sundere med 3 ganske simple tricks. De er fundet sammen med vores tandlæge fra https://teamtand.dk/ og kommer her.

Kvalitet over kvantitet

Når det kommer til at børste tænder, er det vigtigt at gøre det ordentligt. Det nytter ikke meget, at du børster dine tænder de anbefalede 2 gange dagligt, hvis du gør det i et så hæsblæsende tempo, at du ikke kommer i dybden. Dine ænder skal alle renses. Og for at det kan lade sig gøre, er du altså nødt til at bruge mere end blot 15-20 sekunder på det. Det er med andre ord langt fra tilstrækkeligt, at du bare svinger tandbørsten i vildskab og børster tænderne for at få det hurtigt overstået.

Det du skal gøre, er at børste dine tænder enkeltvis. Det kan du bedst gøre, hvis du tænker på dine tænder som siddende i 4 zoner. Sæt 30 sekunder af til hver zone, så du kommer grundigt omkring alle tænderne i dem. Alle tændernes flader skal blidt børstes med tandbørsten, så tanden bliver helt ren, og er det svært at holde styr på tiden, så anbefaler vi, at man bruger sin mobiltelefon og bruger stopursfunktionen.

Brug det rette udstyr

Det er ret væsentligt, at du bruger det rigtige ”udstyr”, når du børster dine tænder. Er det så ikke bare en tandbørste, vil man fristes til at spørge? Jo, er svaret. I mange tilfælde er det nok. Men det kan give god mening at investere i en elektrisk tandbørste. Årsagen skal findes i, at den ganske enkelt fjerner mere plak og skidt sammenlignet med en almindelig.

Desuden har den elektriske tandbørste en klar fordel i, at den forhindrer, at man gør skade på sit tandkød. Mange har nemlig en tendens til at børste for hårdt, når de bruger en almindelig.

Foruden at have styr på tandbørsten, så brug altid tandpasta med fluor og brug tandtråd hver aften.

Skær ned på sukkeret

Sukker bliver aldrig tændernes bedste ven. Det er derfor en god idé at holde styr på dit indtag. Det kan du bedst gøre ved at følge kostrådene, som de er nu til dags. Dertil skal man passe på med særligt sodavand, som foruden at bade munden i sukker også indeholder meget syre, som kan føre til skader på tænderne, hvis man har et for stort forbrug.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *